Guds lov er et afskrift af hans karakter; den skildrer Guds natur. Ligesom i Kristus, beskuer vi klarheden af hans herlighed, hans persons udtrykte billede, ligeså tilfoldede er Faderens egenskaber i loven. Selvom loven er uforanderlig, har det at han har givet midler til frelse for lovbryderen, ikke på mindste måde forringet værdigheden i Guds karakter, eftersom straffen for menneskets overtrædelse har blev båret af en guddommelig stedfortræder. Faderen selv led sammen med sønnen; for ”Gud i Kristus, forligte verden med sig selv.” Mennesker, med deres menneskelige og begrænsede dømmekraft, kan ikke betvivle spørgsmålet om Guds visdom på nogen måde. Derfor blev det upassende for mennesker at kritisere frelsesplanen. Lad menneskene før genløsningens tema lægge sin visdom i støvet, og acceptere Hans planer, hvis visdom er ubegrænset.