”Jeg så at disse frygtelige ord særligt gælder de velhavende som bekender at tro den nærværende sandhed. Herren kalder dem til at bruge deres midler til sandhedens sags fremme. De får overbragt anledninger, men de lukker øjnene for sagens mangler, og klynger sig fast til deres jordiske rigdomme. Deres kærlighed for denne verden er større end deres kærlighed for sandheden, kærligheden til deres medmennesker, eller deres kærlighed til Gud. Han forlanger deres formue, men de tilbageholder selvisk og begærligt det de har. De giver lidt i ny og næ for at stilne deres samvittighed, men har ikke overvundet deres kærlighed for denne verden. De ofrer ikke til Gud. Herren har oprejst andre der værdsætter det evige liv, der kan mærke og erkende noget af værdi for sjælen, og deres midler har de givet frit for Guds sags fremme. Værket afslutter; de rige mænd har beholdt deres rigdomme, deres store farme, deres kvæg Så er der ikke mangel for deres midler, og jeg så at herren vender sig imod dem i vrede, og gentager disse ord: ”Gå nu, I rige mænd.” han har kaldet men I vil ikke høre. Kærlighed til denne verden har fordunklet hans røst. Nu har han ikke brug for jer, og lader jer gå, og påbyder jer: ”Gå nu, I rige mænd.”