Tag jer i agt, mine kære brødre, så I ikke måler jeres anstrengelser med en for lav standard, og sørgeligt svigter der, hvor I kunne have succes, og derved selv komme frelsen til kort. Optegnelsen af jeres arbejde, som afgør jeres skæbne til sidst, går op til Gud. Dommen over enhver vil snart afgøres for altid; og så længe Nådens livlige røst kan høres, er der meget at gøre, og enhver har fået sit arbejde betroet. Denne tanke burde oprøre sjælen til en flid der står i forhold til de hellige sandheder der er os betroet. Vor frelse, hvilken velsignelse af uvurderlig værdi, må udvirkes med frygt og bæven. Vi må bære Kristi skam, våge i bøn, tage Gud med på alle vore råd, vælge at lide pinsler sammen med hans folk. Hvilken stadig selvfornægtelse kræves der ikke; hvilken tålmodig disciple at gøre og lide for sandhedens skyld; hvor der klynges til Kristi kors, kaste hjælpeløse sjæle på Jesus; hvilken sukken og pine efter at gå ind ad den snævre port; hvilke langstrakte konflikte skal vi ikke kaldes til at gennemgå, før vi bliver kornet!