Jeg prøvede at dække mig selv for hans blik, følte mig ude af stand til at tåle hans granskende øjne, men han nærmere mig, med et smil, og, lagde sin hånd på mit hoved og sagde: "Frygt ikke". Lyden fra hans liflige stemme skælvede i mit hjerte med en lykke, jeg aldrig før havde oplevet. Jeg ville gerne sige noget, men, overvældet af bevægelse, sank jeg udmattet for hans fødder. Medens jeg lå hjælpeløs der, passerede scener af skønhed og herlighed forbi mig og jeg synes at have nået himlens sikkerhed og fred. Til sidst kom min styrke tilbage og jeg vågnede op. Jesu elskende øjne var stadig over mig og hans smil fyldte min sjæl med glæde. Hans nærhed fyldte mig med hellig ærefrygt og en uudsigelig kærlighed. Min fører åbnede nu døren og vi begge gik ud. Han bød mig igen at tage alle tingene med mig, som jeg havde forladt udenfor. Da dette var gjort, rakte han mig en grøn snor vundet tæt sammen. Denne bød han mig at tage nærmest til mit hjerte og når jeg ønskede at se Jesus, så tag den fra mit bryst og stræk den helt ud. Han tilrådede mig ikke at lade den forblive sammenrullet i længere tid, for at den ikke skulle blive knudret og svær at strække. Jeg satte snoren nær ved mit hjerte og med glæde gik ned ad den snævre trappe og priste Herren og fortalte alle hvem jeg havde mødt, hvor de kunne møde Jesus. Denne drøm gav mig håb. Den grønne snor repræsenterede tro i mit sind og den skønhed og den enkelhed der var i at stole på Gud, begynde at drage på min sjæl.