Disse trofaste Hebræere var besat af store naturlige evner og intellektuel dannelse og de besad en høj æresposition, men alle disse fortrin forledte dem ikke til at glemme Gud. Alle deres kræfter blev ydet til den guddommelige nådes hellig gørende indflydelse. Ved deres gudfrygtige eksempel, deres urokkelige ærlighed, de fremviste lovprisninger for Ham som havde kaldt dem ud af mørket, ind i Hans vidunderlige lys. I deres vidunderlige udfrielse blev fremvist, foran den umådelige forsamling, Guds magt og majestæt. Jesus placerede sig selv ved deres side i den gloende ovn og ved Hans herlighed blev den stolte konge af Babylon overbevist om, at det ikke kunne være nogen anden end Guds Søn. Himmelens lys havde skinnet frem fra Daniel og hans venner, indtil alle deres forenede forstod troen, som der forædlede deres liv og forskønnede deres karakterer. Ved sine trofaste tjeneres udfrielse, erklærer Herren at han vil tage sit ståsted med den fortrykte, og kuldkaste alle jordiske magter som vil ophøje deres egen ære og træde Himlens Gud under fode.