Johannes hævder ikke at være syndfri. Men hans liv blev brugt alvorligt på at tilpasse sig Guds vilje. Det var en levende fremstilling af kristen helliggørelse. Han fulgte sin Frelser nøje, og havde e fornemmelse for Kristi renhed og ophøjede hellighed, hvor hans egen karakter viste modsætningsvis viste enormt mangelfuld. Og da Jesus i sin legemlige herlighed viste sig for Johannes, var et lynglimt nok til at få ham til at falde ned som en død. Dette vil altid være det som de føler, der kender deres Herre og Mester bedst. Jo tættere de betragter Jesu liv og karakter, des mindre vil de være tilbøjelig til at påberåbe hjertets hellighed, eller prale af deres hellighed.