Han som har dannet mennesket, som gav sin Søn til at dø på Golgata, for at ophøje ham på hans trone, har vist den værdi han påskønner slægten, ved den pris han har betalt for deres genløsning; og når mennesker lader jordiske, timelige sager komme ind mellem ham og sin pligt mod Gud, kalder Jesus ham for en tåbe der begraver sin sjæl i disse rigdomme, for at forsømme det himmelske, den evige herlighedsvægt. Stoler man på lykken ved fulde lader, bliver han irettesat for den forgabelse der forblinder ham for hans evige interesser. Måtte vore kære brødre som samler sig rigdomme på jorden, give agt på Jesu ord: ”Sælg, hvad I har, og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himmlene.” Der er et arbejde som skal udføres med at advare verden. De forskellige virksomheder som er i forbindelse med dette værk kræver midler. Lad ikke værket forhindres ved ærgerrighed, men lad det gå frem. ”De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.”