Han som oplærer de unge bør frem for alt andet, være bevidst om gnavenhed eller et tungsindigt gemyt får frit løb. Dette vil afskære ham fra deres forståelse, og uden sympati kan vi ikke gøre os håb om at hjælpe. Vi bør ikke formørke vor egen sti eller andres sti med vore prøvelsers skygge. Vi har en frelser som vi hver i sær kan gå til, hvis medynkende øre vi kan udgyde alle vore beklagelser over for; vi kan overlade alle vore bekymringer og byrder til ham, og så vil vort arbejde ikke virke hårdt eller vore vanskeligheder være strenge.