Elias var et menneske der var underkastet samme lidenskaber som vi selv er. Hans mission over for Akab, og forfærdelige anklage til ham om Guds domme, kræver mod og tro. På sin vej til Samaria, hvilede hans øjnene på alle de stadige flydende strømme, bakker dækket med grønt, statelige skove, blomstrende træer, alt som blomstrende skønhed og herlighed, ville naturligt antyde vantro. Hvordan kan alle disse ting i naturen, der blomster sådan, blive brændt af tørke? Hvordan kan disse strømme som vander landet, og aldrig kendt til ophør sin strømme, blive udtørret? Men Elias gemte ikke på vantro. Han gik i gang med sin mission med fare for sit liv. Han troede helt på at Gud ville ydmyge sit frafaldne folk, og ved denne hjemsøgelse af hans domme vil han bringe dem til ydmygelse og anger. Han vovede alt på den mission der lå foran ham.