Lad der blive holdt møder i hver eneste menighed og lad der blive givet rigelig anledning til at ydmyge sig for Gud og bekende sine synder, at vi må få tilgivelsens fred. Når vi bringer vore hjerter i overensstemmelse med Kristus og vore liv i harmoni med hans arbejde, vil den Ånd, der steg ned på pinsefestens dag, falde på os. Vi skal blive stærke i Kristi styrke og blive fyldt med Guds fylde. Så vil det nye år blive budt velkommen som et år med højere og bedre principper. Vi skal give os selv til Kristus og indvie al vor ejendom og alle vore evner uden forbehold til hans tjeneste. Vi skal gøre vor trosbekendelse god. Vi skal tjene Gud med at tjene dem, der behøver hjælp. Så skal vi lade vort lys stråle ud i gode gerninger. Må Gud hjælpe jer til at begynde det nye år, med en ren, uplettet rapport. Måtte i leve et rent, helligt liv, så at det må blive smukt og lykkeligt, hvad enten I er unge eller gamle, fordi jeres karakter afspejler Kristus. |