Da Akab i en vis grad kom sig over sin forbavselse over Elias’ ord, var profeten gået. Han spurgte ihærdigt efter ham, men ingen havde set ham eller kunne give information vedrørende ham. Akab informerede Jesabel om de ve-ord som Elias havde sagt under hans nærvær, og hendes had imod profeten kom til udtryk over for baalpræsterne. De gik sammen med hende at fordømme og forbande Jehovas profet. Nyhederne om profetens afsløringer spredes over hele landet, og vækker frygt hos nogle og vrede hos mange. Efter nogle få måneder fik jorden ikke væde fra dug eller regn, blev tør og bækkenes vande tørrer ud. Jesabels profeter sender deres ofre til deres guder, og alle kalder på den nat og dag for at give jorden dug og regn. Men deres besværgelser og bedrag der tidligere blev praktiseret for at bedrage folket besvarer ikke formålet nu. Præsterne har gjort alt for at behage deres guders vrede, og med en udholdenhed og en iver der fortjener en bedre sag, har de slentret omkring deres hedenske altre, medens flammerne brænder på alle de høje steder, og de forfærdelige råb og bønner fra baalspræsterne høres nat efter nat igennem det dødsdømte Samaria. Men Skyerne viser sig ikke på himlene der afskærer den brændende sols stråler. Elias ord står fast, og intet som baalpræsterne kan gøre vil ændre på det ord Elias sagde.