Min mand bliver bedre. Han er ikke lige så fortrængt af nervøsitet, bekymring og frygt. Han lider kun lille smerte, men vi kan ikke se at han får fedt på sig. Hans mave bliver stærkere, og spiser mere omhyggeligt. Nu vover han sig langsom til anden kost - spiser lidt frugt. Hans appetit er god, og han nyder sin mad. Vejret har ikke været det bedste for ham, til at køre og gå så meget ud. Vi udnytter enhver god dag, og tager ham med ud på en ridetur flere kilometer på landet. En dag red han tolv kilometer til bror Godsmark's, fik en middag og vendt tilbage samme dag.