Engle på prøvetid var blevet bedraget af Satan, og var blevet ledt af ham til det store oprør i himlen imod Kristus. De bestod ikke den prøve der var kommet over dem, og de faldt. Så blev Adam skabt i Guds billede og sat under prøve. Han havde en fuldkommen udviklet organisme. Alle hans evner var i harmoni. Hans bevægelser, ord og handlinger var fuldstændig i overensstemmelse med hans Skabers vilje. Efter at Gud havde gjort alle tilvejebringelser for menneskets lykke, og havde dækket alle hans behov, prøvede han Adams loyalitet. Hvis det hellige par skulle være lydige, ville slægten efter en tid være gjort lige med engle. Da Adam og Eva dumpede denne prøve, havde Kristus i sinde at blive et frivilligt offer for mennesket. |