Jeg så at det var grusomt og uretfærdigt at ikke vise hensyn til en brors situation. Hvis han er forpint, eller fattig, og alligevel gør det bedste , bør han få tilstået sin del, og endog den fulde værdi af tingene han må af den velhavende bør ikke opkræves; men de bør have stor medfølelse for ham. Gud vil anerkende så venlige handlinger, den der gør dem vil ikke gå glip af sin løn. Men jeg så at frygteligt regnskab vil gøres mod mange sabbatsholdere for nøjeregnende og ærgerrige handlinger.