Gud er ikke afhængig af menneskers støtte i sin sag. Han kunne have sendt midler direkte fra himmelen til at fylde sit forråds hus, hvis han i sit forsyn havde set, at dette var bedst for menneskene. Han kunne have fundet midler, hvorved engle ville være blevet sendt for at forkynde sandheden for verden uden menneskelig hjælp. Han kunne have skrevet sandheden på himmelhvælvingen og ladet denne kundgøre hans krav for verden med levende skrift. Gud er ikke afhængig af menneskers guld eller sølv. Han siger: »Mig tilhører alt skovens vildt, dyrene på de tusinde bjerge.« »Om jeg sulten ,jeg sagde det ikke til dig, thi mit er jorderig og dets fylde!« Hvilken nødvendighed der end måtte være for vor medvirken til Guds sags fremme, har han »med forsæt forordnet den til bedste for os. Han har hædret os ved at gøre os til sine medarbejdere. Han har forordnet, at menneskers medvirken skulle være en nødvendighed, for at de vedblivende må kunne gøre brug af deres godgørenhed.