Satan havde en særlig interesse i at følge begivenhederne straks efter Adams fald, for at lære hvordan hans arbejde havde påvirket Guds rige, og hvad Herren ville gøre med Adam på grund af hans ulydighed. Guds Søn påtog sig at blive Genløser for menneskeslægten, satte Adam i et nyt forhold med sin Skaber. Han var stadig faldet, men håbets dør blev åbnet for ham. Guds vrede hang stadig over Adam, men afsigelse af dødsdommen var blevet udskudt, og Guds harme var blevet behersket, fordi Kristus var gået i gang med at beklæde sig menneskets Genløsergerning. Kristus måtte påtage sig Guds vrede, som i retfærdighedens navn skulle falde på mennesket. Han blev en tilflugt for mennesket, og skønt mennesket var kriminelt og fortjente Guds vrede, kunne det dog ved troen løbe til skjulestedet og være i sikkerhed. Midt i døden var liv, hvis mennesket valgte at tage imod det. Den hellige og uendelige Gud, som boer i et utilnærmeligt lys, kan ikke længer tale med mennesket. Der kan ikke længere være en direkte samtale mellem mennesket og Sin Skaber.