Dem som arbejder for Gud vil vokse i moralsk og åndelig kraft, medens dem som helliger deres tid og kræfter for at tjene sig selv vil blive mindre, og visne og dø. Vore søstre, de unge, midaldrende, og de ældre, kan gøre en del i det afsluttende arbejde for denne tid, og gør de dette, efter hvad anledning byder sig, vil de selv opnå en erfaringen af højeste værdi. Glemmes selvet, vil de vokse i nåden. Ved at oplære sindet i denne retning, vil de lære at kunne bære byrderne for Jesus. Men dem som griber fat i dette arbejde, uanset om det er ung eller gammel, må ikke sætte sig over råd, og nægte at tage imod instruktion. De har brug for at vogte sig imod selvtistrækkelighed og indbilskhed. Når det kommer til at fungere med dem de ønsker at hjælpe, bør de være forsigtige med at ikke vise en højtravende, selvretfærdig og farisærisk ånd. De søstre som udpeges til at arbejde for menigheden, eller traktat og missionsarbejdet, bør passe på den tone de skriver i. Nogle ganske unge personer har vist stor svaghed på dette punkt. Breve er blevet skrevet af unge, til gamle og prøvede venner af Guds sag, som har båret Kristi kors banner i en værdighed i næsten et kvart århundrede, formanet og adviseret dem til at være nidkære for Guds sag, hurtig til pligten, til arbejde og repport. Alt som er blevet skrevet kan være godt i sig selv, men det kan er upassende; sådanne brevet gør ikke noget godt. Det er den måde og ånd som arbejdet udføres på, som gør det antageligt eller afvisende.