Mit hjerte længes inderligt efter at disse kære brødre og søstre bliver bedre kendt med Jesus, med hans bundløse kærlighed, hans ømme medfølelse, hans uforlignelige barmhjertighed, og hans villighed til a tilgive den angrende og brødebetyngede synder. Når den tro vi bekender vises ved eksempel i deres liv og karakter som tror sandheden, vil de udøve en indflydelse som ikke er let at modstå. Mennesker kan bekæmpe og forpurre jeres logik, de kan modsætte sig jeres appeller; men et liv med hellige hensigter, uhiltet kærlighed der vises for deres skyld, er et argument for sandheden der ikke kan modsiges. Alvorlige uselviske anstrengelser vil samle neg for Jesus. Et pålideligt liv, der karakteriseres ved Kristi sagtmodighed ydmyghed, er en kraft i verden. Men Kristus siger: ”Uden mig kan I intet gøre.” Hvis vi blot tror, vil han gøre store ting for os. Vwed disse tidligere møder har Herren arbejdet for os. Der var mulighed for at ransage hjertet, ydmyge sig og bekende sig, såvel som at takke og prise Gud for hans barmhjertighed og godhed. Herren hørte vore bønner, og hans Ånd satte hans segl på vort arbejde. |