Skarer fra alle klasser kommer ud for at lytte til apostlenes prædikener, og helbredes fra deres sygdomme gennem Jesu navn, det navn der blev hadet blandt jøderne. Præster og rådsherrer er afsindige i deres modstand, ligesom de ser at den syge er helbredt, og Jesus er ophøjet som livets Fyrste. De frygtede at hele verden vil tro på ham, og så anklage dem for at myrde den mægtige Helbreder. Men jo mere de anstrenger sig for at stoppe denne spænding, des mere accepterer de ham og vender sig fra de skriftkloges og Farisæernes lære. De er fyldt med vrede, og lægger hænderne på apostlene, kaster dem i det tarvelige fængsel. Men om natten åbner Herrens engel fængselsdørerne, fører dem ud og siger: »Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!« |