Nu var det tiden at de velhavende jøder skulle gennemføre Guds lovs principper, og vise at de elskede deres næste som sig selv. Gør de dette? Nej; de så at de havde mulighed for at berige sig selv med deres næstes mangler, og de udnyttede det. Herren befalede at tienden skulle rejses hver tredje år til gavn for de fattige, - en tiendedel mere, og helt anderledes fra hvad der skal gives hvert år til Guds tjeneste. Men i stedet for at overholde denne venligheds-, kærligheds og barmhjertighedslov, udnyttede de, de fattiges behov og tog ublu priser, næsten det dobbelte af tingene virkelig var værd. |