Det er tydeligt at kun få har en rigtig fornemmelse af den alvorlige tid som vi lever i, og det vigtige arbejde som skal udrettes i denne tid. Dommen er lige foran os, og alligevel optager personlige og selviske interesser tiden og opmærksomheden, og evige sager ses ikke. Evige sager gøres sekundære. Dette er den største årsag til manglende åndelighed, mod, gudsfrygt og levende tro iblandt Guds folk. De lader ikke til at have den tro og tillid til Gud, som kunne forventes af mænd og kvinder, som bekender at være kristne, og vente på deres Herres tilsynekomst. De er ikke villige til at overgive alt til Kristus, og derved rette sig efter Guds krav. De tøver med at investere så meget i hans arbejde og i hans sag. Når vi tænker over hvad den Gud, som gav os liv, og som har omgivet os med sine rige velsignelser, har første ret på vor opmærksomhed, skal vi holde vor kærlighed og hengivenhed fra denne verden og fra alle jordiske rigdomme, og centrere sig om Gud. Vore bedste og helligste hengivenhed bør helliges ham. Når vi kontrolleres af hans Ånd, er der ikke fare for at blive forvansket eller fejl placeret. Deres indflydelse vil lede andre til renhed og et helligt liv.