Herodes befalede bødlen at udføre den forfærdelige handling at tage Johannes liv. Denne anmodning blev gennemført, hvilket brændemækede Herodes med vanære for evigt. Det at han tænkte, medens hans forstand og dømmekraft blev forvansket, fastholdt hans ære og værdighed, og gjorde hans navn afskyeligt. Hovedet fra Guds profet skulle snart bringes frem for Herodes og hans gæster. De læber som besvarede Herodes uretfærdighed, hvorfor han ikke kunne være hans discipel, og som trofast erklærede nødvendigheden for reform i hans liv, blev nu beseglet. Aldrig mere ville hans stemme kunne høres i de basuntoner der kaldte synderen til anger. Johannes irettesættelser oprørte Herodes samvittighed, og fik hans stolte hjerte til at skælve. Men nu havde han selv, befalet at denne bemærkelsesværdige profets hoved skulle skilles fra hans krop, og tilfredsstille en ryggesløs kvindes hævngerrighed.