Den kristne er genstand for sygdomme, skuffelser, fattigdom, skam og pinsler. Midt i blandt alt dette elsker han Gud, og elsker at gøre hans vilje, og værtsætter intet så højt som hans billigelse. I konflikter, prøvelser, og dette livs foranderlige scenerier, ved han at der er Én som forstår det hele; Én som vil bøje sit øre ned til de sorgfyldte og forpinte råb; Én som har medfølelse med enhver sorg og lindrer ethvert hjertes stærke pinsel. Han har indbudt de sorgrige at komme til ham og finde hvile. Midt iblandt alle hans pinsler har den kristne en stærk trøst, og hvis han lider af en langvarig og pinefuld sygdom, kan han, før han lukker sine øjne i døden, bære det hele muntert, for han har fællesskab med sin Genløser. Du ser ofte hans ansigt stråle af glæde, medens han ser ind i fremtiden med himmelsk tilfredshed – kun en kort hvile i graven, og Livgiveren vil bryde gravens lænker, udfri fangerne og bringe ham udødelighed fra hans beskidte leje, aldrig mere kende til smerte, sorg eller død. Lad dette den kristnes håb være vort håb, og vi vil ikke forlange noget mere.