Jeg så at Gud på en forunderlig måde bevarer sit folk gennem trængsels tiden. Da Jesus udgød sin sjæl i pine i haven, vil de råbe alvorligt pines med ham dag og nat for at blive befriet for dette. Dekretet vil udgå at de må vanrøgte det fjerde buds sabbat, og ære den første dag, eller miste deres liv; men de vil ikke give efter for dette, og træde Herrens sabbat under deres fødder, og ære en pavedømmets institution. Satans hær og onde mennesker, vil omgive dem, og juble over dem, fordi der ikke lader til at være udvej for dem. Men midt i deres jublen og triumferen, kommer der allerhøjeste tordendrøn efter tordendrøn. Himlen har samlet sig mørke, og er kun oplyst af flammelys og frygtelig herlighed fra himlen, idet Gud lader sin røst lyde fra hans hellige bolig.