Kristus alene var i stand til at repræsentere Guddommen. Han som fra begyndelsen havde været hos Faderen, som var den usynlige Guds billede, var den eneste som kunne gøre dette. Det var ikke muligt kun med ord at fortælle verden hvordan Gud er. Det var ved et liv i renhed at Gud måtte åbenbares for menneskene, et liv i fuldstændig tillid til og underkastelse under hans vilje, et liv så ydmygt at selv den højeste seraf ville have veget tilbage for sådan noget. For at kunne gøre dette klædte Frelseren sin guddom i menneskelighed. Han benyttede de evner han havde som menneske, for kun på den måde kunne menneskene forstå ham. Kun som menneske kunne han nå menneskeheden. I det menneskelige legeme Gud havde gjort i stand til ham, repræsenterede han Guds karakter. Han blev til velsignelse for verden ved at han som menneske levede Guds liv og dermed vidste han at han havde magt til at forene det menneskelige med det guddommelige.