Hvor meget havde Israels konge hørt og set i sin faders tid, om den Allerhøjestes forunderlige gerninger! Hvilket frygteligt bevis på hans strenghed og jalousi havde Gud givet det frafaldne Israel! Alt dette var Ahazja vidende om; alligevel handlede han som om disse forfærdelige realititieter, og endog hans egen faders frygtelige endeligt kun var tom tale. I stedet for at ydmyge sit hjerte for Herren, dristede han sig til den mest forvovne handling af ugudelighed som betegnede hans liv. Han bad sine tjenere: "Gå hen og spørg Ekrons Gud Ba'al Zebub, om jeg kommer mig af min sygdom!" |