De 144 000 var alle beseglede og fuldstændig forenede. På deres pander stod skrevet: Gud, Ny Jerusalem og en herlig stjerne med Jesu nye navn. I vor lykkelige, hellige tilstand, var de onde rasende, og ville rykke voldsomt frem for at lægge hænderne på os for at kaste os i fængsel, medens vi ville række den hånd frem i Herrens navn, og de onde ville falde hjælpeløse til jorden. Da var det at Satans synagoge vidste at Gud har elsket os, som kunne vaske hinandens fødder, og hilse de hellige brødre med et helligt kys, og de tilbad ham på vore fødder. Snart var vore øjne draget til øst, efter en lille sort sky der så ud som det halve af en mands hånd, som vi alle vidste var tegnet på Menneskesønnen. Vi stirrede alle i højtidelig tavshed på skyen idet den drog nærmere, og blev lysere, herlig, og endnu mere herlig, indtil den var en stor hvid sky. Bunden så ud som ild, en regnbue var over den, omkring skyen var titusinde engle der sang den mest elskelige sang. Og på den sad Menneskesønnen, på hans hoved var kroner, og hans hår var hvidt og krøllet og lå ned på hans skuldre. Hans fødder havde udseende af ild, på hans højre hånd var et skarpt segl, i hans venstre hånd en sølvbasun. Hans øjne var som ild flammer, som ransagede hans børn igen og igen. Da blegnede alles ansigter, og dem som Gud havde forkastet blev ansigterne mørke. Da råbte vi alle: Hvem skal kunne stå? Er min klædning pletfri? Da ophørte englene med at synge, og der var en højtidelig tavshed, da Jesus talte. Dem som har rene hænder og rent hjerte skal kunne stå, min nåde er jer nok. Ved dette lyste vore ansigter op, og glæde fyldte alles hjerter. Og engle slog en højere tone an og sang igen, medens skyen drog endnu nærmere jorden. Da stødte Jesus i sølvbasunen, idet han steg ned af skyen, indhyllet i ild flammer. Han så stift på gravene hvor de hellige sov, og løfte sine øjne og hænder til himlen og råbte: Vågn op! Vågn op! I som sover i støvet og stå op. Da kom der et mægtigt jordskælv. Gravene åbnedes, og døde kom op iklædt udødelighed. De 144 000 råbte: Halleluja! idet de genkendte deres venner, som er blevet revet fra dem af døden, og i samme øjeblik vi var forandrede og samlet sammen med dem for at møde Herren i luften. Vi gik da alle sammen ind på skyen, og steg syv dage op til glar havet, da Jesus kom med kronerne og satte med sin egen højre hånd den på vore hoveder. Han gav os guldharper og sejrsplamegrene. Her på glarhavet stod de 144 000 i et fuldkomment kvadrat. Nogle af dem havde meget klar kroner, andre ikke så klare. Nogle kroner virkede tunge af stjerner, medens andre kun havde få. Alle var fuldstændig tilfredse med deres kroner. Og de var alle iklædt med en herlig hvid klædning fra deres skuldre til deres fødder. Engle helt omkring os idet vi marcherede over glarhavet til Byens port. Jesus rejste sin mægtige herlige arm, satte hånden på perleporten og svang den tilbage på dens glitrende hængsler, og sagde til os: I har vasket jeres klæder i mit blod, stået fast for min sandhed, gå ind. Vi marcherede alle ind og følte at vi havde en fuldkommen ret til byen. Her så vi livets træ og Guds trone Ud af tronen kom en ren vandflod, og på hver side af floden var livets træ. På den ene side af floden var en træstamme, og en træstamme på den anden side af floden, begge af rent gennemsigtigt guld.