Sabbaten blev markeret på grund af Guds Ånds særlige manifestation. Efter at have talt til folk i halvanden time indbød vi dem, der følte at de var syndere, og dem som faldt bort fra Gud, at komme frem til de foreste sæder. Omkring halvtreds reagerede på indbydelsen. Nogle kom frem som vi mærkede havde haft en særlige intetesse i nogle år. De var bagud med at tage standpunkt helt på Herrens side på grund af fjendens antydninger, at fremholde de trosbekendendes handlemåde, men fornægter det i deres gerninger. Satans fristelser var der, om de ville bekende at være Kristi efterfølgere og gøre som disse uhellige gjorde, ville de være i en værrere tilstand end de.