Kristi visdom var uendelig og dog fandt han for godt at tage imod Judas, skønt han vidste, at hans karakter var ufuldkommen. Johannes var ikke fuldkommen og Peter fornægtede sin Herre; og dog var det disse mænd, der stiftede de første kristne menigheder. Jesus antog dem, for at de af ham kunne lære, hvad en fuldkommen kristen karakter er. Forretningsgangen hos enhver kristen er at studere Kristi karakter. De lektier som Jesus gav sine disciple harmoniserer ikke altid med deres ræsonnementer. Der var en umådelig modsætning mellem de sandheder som han lærer, som når op til himlen og omfattes af evighed, og de ting som beskrives i det almindelige, timelige og jordiske liv. Verdens genløser har altid søgt at føre sindet fra det jordiske til det himmelske. Kristus underviser hele tiden disciplene, og hans hellige lektier har en formende indflydelse på deres karaktertræk. Judas var den eneste, der ikke lod sig påvirke af det guddommelige lys. I sit ydre var han retfærdig, og han dyrkede han sin tendens til at anklage og fordømme andre. Han kom til Kristus i den samme ånd som den unge mand der havde mange ejendomme, og som spurgte: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden én, nemlig Gud. Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke røve; ær din fader og din moder.« Han sagde til ham: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »En ting mangler du; gå bort, sælg alt det, du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig!« Med dette forlangende rørte Jesus pinen – pletten på hans hjerte - selviskhed og ergærrighed. ”Men han blev ilde til mode over det ord og gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods.” Judas kom til Jesus i den samme selvretfærdighed; og hvis han havde spurgt: ”Hvad mangler jeg mere?” ville Jesus havde svaret: ”Hold budene.” Judas var selvisk, ergærrig, en tyv, og alligevel blev han regnet blandt disciplene. Han manglede karakter, og han praktiserede ikke Kristi ord. Han forhærdede sin sjæl, så den modstod sandhedens indflydelse og mens han kritiserede og fordømte andre, forsømte han sin egen sjæl og plejede og styrkede sine medfødte, onde karaktertræk, indtil han var så forhærdet, at han solgte sin Herre for tredive sølvpenge.