For at menneskene ikke skulle gå glip af godgørenhedens velsignede følger, indførte vor Genløser den plan at optage dem som sine medarbejdere. Ved en kæde af omstændigheder, der ville fremkalde deres barmhjertighedsfølelser, giver han menneskene det bedste middel til at opelske godgørenhed og holder dem til vanemæssigt at yde hjælp til de fattige og til at fremme hans sag. Han sender de fattige som sine repræsentanter. Deres trang er et kald fra en ruineret verden om at yde af vore talenter i form af pengemidler og indflydelse, for at de må kunne få den sandhed, som er en livsbetingelse for dem; og idet vi ved arbejde og godgørende handlinger efterkommer disse kald, dannes vi med hans billede, som blev fattig for vor skyld. Ved at give velsigner vi andre og opsamler således den sande rigdom. |