Den guddommelige vingårdsejer plantede en prægtig vin på Palæstinas bakker. Men Israels mænd foragtede denne rod af himmelsk oprindelse. I raseri kastede den over deres vingårdsmur; de knuste den, trampede den under deres harmfulde fødder, og håbede at de havde ødelagt den for altid. Vingårdsejeren fjernede den afbrudte vin, og skjulte den for deres øjne. Han plantede den igen, men på en sådan måde at stammen ikke længere kunne ses. Grenene hang over muren, og podningen kunne forenes med den, men stilken i sig selv blev sat uden for menneskers magt at de kunne nå den eller gøre den skade.