Børn af dem, som tror på sabbatten, vanhelliger ofte Guds hus og overtræder sabbatten. I nogle tilfælde får de endda lov til at løbe omkring i huset, lege, snakke og demonstrere deres dårlige karakter under de møder, hvor de troende burde tilbede Gud i helligt skrud. Og på det sted, der skulle være helligt, og hvor der skulle herske hellig stilhed, ydmyghed og fuldkommen ro og orden, bliver der en ren babylonisk forvirring. Det er nok til al vække Guds mishag og få ham til at skjule sit åsyn for vore møder. Hans vrede optændes for disse ting, og han vil ikke, så længe disse ting er der, gå ud med Israel for at kæmpe mod deres fjender. Vor tros fjender får lov at sejre på bekostning af Guds mishag. For børnene står forældrene i stedet for Gud og forældrene må aflægge et regnskab om de har været trofaste over for de små der er betroet i deres varetægt. Forældre, nogle af jer opfostrer børn for at blive hugget ned af dødsenglen, hvis I ikke øjeblikket ændrer jeres kurs, og er trofaste imod dem. Gud kan ikke dække over synd, heller ikke i børn. Han kan ikke elske uregerlige børn, som har heftige anfald, og han kan ikke redde dem i trængslens stund. Vil I lade jeres børn gå fortabt på grund af jeres forsømmelse? Upålidelige forældre, jeres blod vil være over jer, og jeres frelse ikke tvivlsom med jeres børns blod på jer? børn der kunne have været frelst har I sat i jeres sted, og gjort jeres pligter som trofaste forældre burde have gjort.