Vore mødehuse var velfyldte sabbats formiddag med alvorlige lyttere til læsningen, ”Alle tings ende er nær.” Om eftermiddagen talte jeg en halv time, og så havde vi socialt samvær. Menighedsmedlemmer, studerende og gæster bevidnede frit, og alle blev velsignede. Vi var glade for at vi havde anstrengt os for at opmuntre gamle og unge, troende og ikke-troende til at komme til mødet. Vidende at opmærksomheden varede i kort tid, og at nogle kom uden middagsmad, havde vi tilberedt et væld af enkel mad; og efter nogle var blevet inviteret vore folks hjem, var der omkring fyrre som havde samlet sig under de spredtliggende eucalyptustræer, og spis deres mad i taknemmelig og venlig samtale. Efter møderne, blev vore heste og vogne igen sat i gang for at bringe nogle hjem. |