På grund af vort forhold til Gud og hverandre er vi forpligtede til at vidne om Guds nåde i erkendelse af den frelse, der blev erhvervet til os for så høj en pris. Gud har givet sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Han har givet Helligånden til at oplyse, genføde og helliggøre sjælen. Og dette burde fremkalde lov og tak i hvert menneskes hjerte. Børn og unge bør opdrages til at lade Gud være den første i deres tanker; som små bække vil deres gaver og ofre da tilflyde Herrens skatkammer som en indtægtskilde. Men forældre har forsømt at oplære deres børn til at handle uegennyttigt. De har samarbejdet med fjenden ved at opdrage dem efter et forkert princip. Hele Himmelen ser på vore menigheder, på forældre og børn og spørger: ”Var der ikke ti, der blev renset? Hvor er de ni?” |