Hvis vi rigtigt kunne fatte vor Forløsers vidunderlige gerning for vor frelse, ville en brændende kærlighed fylde vore hjerter. Vor kolde ufølsom ligegyldighed ville forfærde os. En fuldstændig opofrelse, som udspringer af taknemmelig kærlighed, ville gøre selv den mindste gave uendelig værdifuld. Men selv når vi har givet det, som er os mest dyrebart, som en villig gave til vor Frelser, vil det synes småt og utilstrækkeligt i lyset af vor taknemmelighedsgæld til Gud. Dog tager englene disse gaver, som synes os så fattige, og bringer dem som røgelsesofre for Guds trone og de bliver modtaget.