Se, mange læser disse blade og traktater og deres kamplyst vækkes, og de kaster de tavse budbringere fra sig i passion. Men tankerne er helt nye for dem, selvom de er uvelkomne, gør de deres indtryk, og idet den tavse budbringer skælder ud uden hævntanker, så er der intet der giver vreden næring. Hånden tager det forsømte blad eller traktat op igen, og øjnene opsporer de tankefulde linjer, og kastes igen i lidenskab fra sig, idet deres sti krydses. Men tankerne får ikke fred; det misbrugte blad får vej igennem til sidst, og derved begynder sandhedspunkterne sit overbevisende arbejde; skridt for skridt arbejder reformationen, selvet dør, og krig og stridigheder mod sandheden får sin afslutning. Det foragtede blad eller traktat æres herfra som midler der overbeviser det hårdnakkede hjerte og underlægger den fordrejede vilje, og bringer det under Kristus. Havde den levende prædikant talt så udtrykkeligt, ville disse personer have vendt sig fra ham, og ville ikke have underholdt nye og fremmede tanker frem for sig. Blade og traktater kan kommer der hvor den levende forkynder ikke kan komme, og der hvor han ville tage hen ville han ikke have adgang til folk, på grund af deres fordomme mod sandheden.