Mange som bekender sig til at være kristne dvæler for meget ved den mørke side af livet, skønt de burde glæde sig over solskinnet; de beklager sig skønt de burde være glade; de taler om trængsler selv om de burde sende pris for de rige velsignelser de nyder. De ser på de ubehagelige ting, samler på skuffelserne, og sukker over skuffelserne, og bliver som følge der af tungsindige og bedrøvelig, skønt de burde tælle deres velsignelser, finder de dem så utallige at de vil glemme at nævne deres besværligheder. Hvis de daglig ville bemærke de gaver som gives dem; hvis de ville fylde deres tanker med dyrebare minder om venlighed de har fået, hvor mange anledninger vil de så have for at give alle gode gavers Giver sin tak.