Hans bøn blev besvaret. Iblandt de ugifte kvinder der var samlet ved brønden, lagde han særlig mærke til Rebekkas engagerede arbejdsmetoder og belevende opførsel, og han det ønskede bevis for at hun var den, som Gud fandt rigtigt i at udvælge for Isaks hustru. Fyldt med glæde spurgte han om hendes forældre, og om hun var Betuels datter, ”bøjede han sit hoved ned og tilbad Herren.” Jomfruen informerede straks sin bror Laban om det som var sket, og de skyndte sig for at invitere deres hjemmetjener, sammen med hans følgesvende og kameler. Før han ville deltage i måltidet, fortalte tjeneren om hans ærinde, hans bøn ved brønden, og svaret, med alle de omstændigheder som fulgte med. Og så sagde han: "Og nu, dersom I vil gøre miskundhed og sandhed mod min Herre, sig mig det; men dersom I ikke vil, siger mig det, at jeg kan vende mig til den højre eller den venstre side.” ”Denne handel er kommet af Herren, vi kan intet tale til dig. Ondt eller godt. Se, der er Rebekka for dig, tag hende, og gå, at hun bliver din herres søns hustru, som Herren har sagt." |