Vi behøver ikke at betragte Kristi lydighed som noget, han på grund af sin guddommelige natur særlig havde anlæg for; thi han stod for Gud som menneskets repræsentant og blev fristet som menneskets stedfortræder og borgen. Dersom Kristus havde besiddet en særskilt kraft, som et menneske ikke kan råde over, så ville Satan have benyttet sig heraf til sin fordel; men Kristi mission var at fratage Satan herredømmet over menneskene, og dette kunne han alene gøre ved at vinde en åbenbar sejr. Han kom som et menneske for at blive fristet som et menneske og vise lydighed som et menneske. Kristus viste lydighed mod Gud og sejrede, ligesom mennesket må sejre. Vi ledes ofte til at drage urigtige slutninger på grund af vore fejlagtige anskuelser om vor Herres natur. At tillægge hans natur en kraft, som det ikke er muligt for et menneske at have i striden mod Satan, er at tilintetgøre hans menneskelighed. Kristi lydighed mod Faderen var den samme, som kræves af mennesket. Vi kan ikke overvinde Satans fristelser uden ved hjælp af den guddommelige kraft, som virker i os. Den Herre Jesus kom til verden, ikke for at åbenbare, hvad Gud kunne gøre i hans egen guddommelige person, men hvad han kunne gøre i mennesket. Ved tro bliver mennesket delagtigt i den guddommelige natur og overvinder enhver fristelse, som det er udsat for. Det var Himlens Majestæt, der blev et menneske, og som forringede sig, så at han påtog sig vor natur; det var ham, som blev fristet i ørkenen, og som tålte syndernes modsigelse.