Når verden har så mange efterligninger af tro, er der en ægte tro, og det er denne tro som virker ved kærlighed og renser sjælen. Ved sit forsyn bruge Gud Noa som repræsentant for, hvad sand tro vil gøre. Herren planlagde, at Noa i sit liv og sin karakter skulle fremstille for verden før syndfloden et tydeligt eksempel på resultaterne af at tro på Guds ord. Han vandrede ikke i gnister, som han selv havde antændt. Han fik al sin dømmekraft, al sin styrke, fra kilden til alt lys, for han havde samfund med Gud. Det var, fordi han havde tro på Gud, fordi han var en bønnens mand, at han var en kraftens mand. Han antændte sin kerte ved det guddommelige alter, så han kunne være et lys for verden. Han havde et budskab, som Gud havde betroet ham. På hans tid var der så frygteligt et frafald fra Gud og hans veje, at had mod Guds lov, foragt for sandhed og retfærdighed, var næsten verdensomspændende. Menneskers ondskab var meget stort, dog var der håb for dem, hvis de ville vende sig fra deres ondskab, og Herren gjorde Noa til sin budbringer til at forkynde for den gamle verdens indbyggere deres synder og fremsætte for dem, hvordan de havde fremkaldt Guds vrede. Han fortalte dem, hvad Gud havde i sinde at gøre i verden. Han erklærede Guds ord for dem: “Da sagde Herren: ‘Min Ånd skal ikke for evigt blive i menneskene, eftersom de jo dog er kød; deres dage skal være 120 år… Men Herren så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. Da angrede Herren, at han havde gjort menneskene på jorden, og det skar ham i hjertet… Men Noa fandt nåde for Herrens øjne.’