Hvis vi ønsker at se himmelen foroven, må vi skabe en himmel hernede. Vi må have en himmel her, for at komme ind i selv himmelen. Vi må have himmelen i vore familier og til stadighed nærme os Gud gennem Kristus. Kristus er det store centrum, som trækker os til sig, og Guds barn, som er skjult i Kristus, mødes med Gud og fortaber sig herved i den Guddommelige. Bøn er sjælens liv, ved bøn suger sjælen næring til sig fra Kristus. Bøn vender fuldstændigt vort åsyn mod Retfærdighedens Sol. Når vi således vender vort åsyn mod Ham, vender Han sit åsyn mod os. Han længes efter at give os guddommelig nåde; og når vi drager nær til Gud i troens fulde forvisning, bliver vor åndelige forståelse fornyet. Vi vandrer ikke længere i blinde og stønner under vore åndelige frugtesløshed, for ved flittig ransagelse af Guds ord, under bøn, tilegner vi vore sjæle Hans rige løfter. Engle drager nær til vor side, og fjenden og hans mangfoldige påfund (devices) bliver drevet tilbage.