Kristus kom som menneske for at vise indbyggerne i de verdener som ikke var faldet i synd, og i den ene som var faldet i synd, at der var sørget rigeligt for at menneskene skulle have mulighed for at leve et liv i lydighed mod Skaberens bud. Han holdt ud i de fristelser Satan fik tilladelse til at plage ham med, og modstod alle hans angreb. Han blev mishandlet og var i stor trængsel, men Gud undlod ikke at give ham anerkendelse. Da han var blevet døbt af Johannes i Jordan og steg op af vandet, kom Guds Ånd over ham i skikkelse af en due som skinnede som guld, og en stemme fra himmelen sagde: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!” (Matt 3,17).Lige efter at dette var blevet kundgjort, blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen. ”Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen. Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr,” (Mark 1,12-13). ”Han spiste ikke noget i de dage,” (Luk 4,2).