Han skulle henlede menneskenes opmærksomhed på evangeliet, som Gud havde forjættet formedelst profeternes ord. Han skulle sætte Det gamle Testamentes guddommelige åbenbaringer i et klart lys for dem og vise, hvorledes evangeliet lyste for dem under den gamle husholdning. Han skulle påpege den sandhed, at både profeterne og apostlene var vidner for Kristus om, at han var Messias. På grund af hans guddommelige natur blev det erklæret, at han var Guds Søn, men farisæerne stred altid mod Kristi guddommelighed. Det store bevis, som stadfæstede Jesu guddommelighed, var hans opstandelse fra de døde. Der var overvældende beviser for dem, som troede; for han blev set iblandt dem. De, som ikke troede alle disse kraftige vidnesbyrd, ville ikke være blevet overbeviste af aldrig så mange vidnesbyrd. |