Kristi liv og hans kærlighedsgerninger gør vantroen, som mange har givet udtryk for, til skamme og fordømmer den. Han har lovet: ”Bed, så skal der gives jer.” ”Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!” De, som ikke kender Jesus som deres personlige Frelser, benytter sig jo ikke af de lovede velsignelser, men for alle, som tror på ham, er Han som et Livets Træ i Guds Paradis. Hans grene når ned til denne verden, som han har bragt til veje for os. Grenene når endda helt herned, så vi kan nå dem inden for vor rækkevidde. Hvorfor bruger vi så vor dyre-bare tid til at begræde vor svaghed, når Kristus har gjort alt for at gøre os stærke? Han har givet os en anden Talsmand, Helligånden, som vil give os den dyrebare frugt fra Livets Træ. Af dette træ kan vi plukke og spise, og dernæst kan vi så lede andre til Det samme Træ, så de også kan spise af Dets frugt. Hvorfor skulle vi så sørge over vor utilstrækkelighed, når de himmelske engle venter på at samarbejde med os for at gøre os til levende repræsentanter, så vi kan velsigne verden med de budskaber, som Gud vil give os at forkynde for den.”