Dem som ikke føler at det er en religiøs pligt at disciplinere sindet til at dvæle ved glade emner vil sædvanligvis findes på en af to yderligheder: de vil ophøjes af endnu flere opirrende fornøjelser, hengive sig i overfladisk samtale, spøg og skæmt; eller de vil være nedslået, få store trængsler og mentale konflikter, som de tror kun få nogen sinde har erfaret eller kan forstå. Disse personer kan bekende sig til kristenheden, men de bedrager deres egne sjæle.