På alle sider der findes sådant som kan friste den kristne at overgive den smalle vej, men de som vil fuldede en karakter som er passende for evigheden må tage Guds vilje som sin standard og skille sig helt fra alt som mishager ham. Tusindvis bliver forledt til synd eftersom de forlader hjertets fæstning ubevogtet. De bliver optagede af denne verdens omsorger, og virkelig gudfrygtighed drives fra deres hjerter. De kaster sig ivrigt ind i spekulationer og forsøger at samle mere af denne verdens skatte. På den måde placerer de sig selv hvor det er umuligt for dem at gøre fremskridt i det kristne liv. ”Var derfor ædru, så I kan bede.” og når I beder, så stræb ivrigt efter at bevare jeres hjerter fra al urenhed, for bøn uden gerninger er et alvorligt hån. |