Men medens Guds søn blev såret, knust og slået for vore overtrædelser og synder, overvågede hele himlen dette sceneri, og enhver harpe blev tavs medens Faderens Elskede led. Han døde på Golgatas kors – Engle var vidne til det. Han blev lagt i Josefs nye grav, og en tung sten blev rullet for gravstedets dyr, og en vagt sat omkring den for at passe på. Men myriader af engle, klare og stærke, vågede over hans hvilested, og på et bestemt tidspunkt, fik en af dem ordre til at ”vælte os stenen fra indgangen til graven?” Og hvad kunne disse vogtere gøre? Svage mænd! Lige før havde de leet af det, og hånet verdens Frelser, idet han hang på korset; men nu fik en engels tilstedeværelse dem til at blive ”som døde mænd.” Graven kunne ikke længere holde Jesus, og han stod op fra døde og viste sig for sine sørgende disciple, og trøstede dem. Han blev hos dem i fyrre dage, for at velsigne, opmuntre og styrke dem, og så blev de taget op til himlen – en sky tog ham, som de elskede så meget, bort gra deres øjne. Og idet de stod og stirrede op imod himlen, da han blev taget bort fra dem, stod to mænd [engle] i hvide klæder hos dem, og spurgte hvorfor de stod og stirrede op imod himlen. Disse engle sagde: ”Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen.” I virkeligheden var dette løfte dyrebaret for de sørgende disciple, som atter skulle se Jesus, som var så højt elskede af dem alle. Dette løfte er også dyrebart for enhver sand Kristi efterfølger. Ingen, der virkelig elsker Jesus, beklager at han kommer igen. Efterhånden som Menneskesønnens komme nærmer sig, vil alle Jesu virkelige venner se frem til det med glæde og forventning og vil søge at blive fuldstændig beredt til at se ham, som de elsker af hele deres hjerte, og som døde for at forløse dem.