Apostlene anså ikke deres liv for noget værd for sig selv og glædede sig over, at de blev agtet værdige til at lide for Kristi skyld. Paulus og Silas blev pisket og brutalt kastet på det kolde fængselsgulv mens deres fødder blev lagt i blokken. Hørte fangevogteren dem sukke og klage? Nej, fra det dybeste fængsel lød glade sange til Guds pris ved midnatstide. En brændende kærlighed til deres Frelsers sag gav dem mod og kræfter.