Skriften kræver, at kristne skal deltage i en plan for aktiv godgørenhed, der vil holde Interessen for deres medmenneskers frelse i stadig virksomhed. Den moralske lov gav påbud om sabbattens helligholdelse og det var ikke en byrde, undtagen når denne lov blev overtrådt og de måtte bære den straf, lovbruddet medførte. Tiendesystemet var ingen byrde for dem, der ikke afveg fra planen. Det system, der blev påbudt hebræerne, er ikke blevet ophævet eller afsvækket af ham, som indførte det. I stedet for at være trådt ud af kraft skulle det nu gennemføres mere fuldstændigt og yderligere udvides, efter som frelste ved Kristus alene skulle komme mere fuldstændigt for dagen i den kristne tidsalder.