Guds guddommelige Søn så ingen anden arm end sin egen der kunne frelse faldne mennesker. Han bestemte sig for at hjælpe mennesker. Han lod de faldne engle gå tabt i deres oprør, men rakte sin hånd ud for at redde fortabte mennesker. Engle, som var i oprør blev behandlet efter det lys og den erfaring de havde fået i overflod i himlen. Satan, anføreren for faldne engle, havde tidligere en ophøjet position i himlen. Han var næst i rang efter Kristus. Den kundskab som han, såvel som englene der faldt sammen med ham, havde om Guds karakter, hans godhed, hans barmhjertighed, visdom og fremragende herlighed, gjorde deres skyld utilgivelig.